Hvornår skal jeg bruge den avancerede digitizer?
Den avancerede digitizer er nødvendig hvis du vil danne mere
komplicerede figurer, fx en flade med hul i (fx en sø), eller
objekter bestående af flere ikke-sammenhørende flader
(multiobjekter), se Hvordan opretter jeg et objekt i
den avancerede digitizer?. Den er også nødvendig hvis
du vil redigere i allerede oprettede objekter, fx fra den simple
digitizer, eller have mulighed for at ændre koderne på objekterne,
så de ikke bliver synlige for offentligheden, se
Hvordan ændrer jeg koderne for et objekt?
Endelig er den nødvendig hvis du vil kopiere et eksisterende
objekt, der ikke er indeholdt i Naturdatas egne lag eller §3-laget,
se Hvordan kopierer jeg et eksisterende objekt, fx
§3-areal i den avancerede digitizer?
Den avancerede digitizer er en lille java-applet, der indlæser
et redigeringsprogram. Der kan godt nogle minutter med denne
opstart. Du starter med kortet over hele Danmark, hvorefter du kan
zoome ind til det relevante område. Hvis du ønsker at orientere dig
bedre når du zoomer ind på det relevante kortudsnit kan du slå
andre baggrundskort eller andre DAI-lag, fx §3-laget, til. Det gør
du ved at aktivere "Opsætning af temaer" symbolet (ligner en lille
stak papirer, til venstre for Info-knappen over kortet).