Hvordan kopierer jeg et §3 areal over i besigtigelseslaget

Det enkleste er at benytte den simple digitizer hertil. Er du i redigeringsmode kan du på fanebladet "Kort" oprette en flade i den simple digitizer ved at aktivere knappen "Opret ny" i øverste del af fanebladet. I dialogboksen skal du vælge den simple digitizer og angive Stednavn og Stednummer og evt angive geometritypen flade. Herefter åbner den simple digitizer med et kort svarende til søgekortet, hvor du skal aktivere temalaget Beskyttede naturtyper (§3-laget). Har du tidligere brugt søgekortet vil det automatisk være zoomet ind på samme kortudsnit.

Over kortet er en række knapper, hvor du har mulighed for at zoome ind og ud, gendanne hele danmarkskortet, flytte kortudsnittet og en signaturforklaring over de valgte arealtyper. Du skal aktivere infoknappen, og sætte cursoren over den lokalitet du ønsker at kopiere. Når du klikker på arealet vil du se arealtypen og der vil være mulighed for at kopiere arealet. Når du klikker dette link vil du se en kopi af arealet angivet med rød farve. Er du ikke tilfreds med valget kan du vælge et nyt, eller selv digitalisere et objekt. Når du er tilfreds kan du gemme den dannede kopi ved at aktivere Gem i det venstre felt.

Herefter føres du tilbage til indtastningsformularen hvor du skal trykke "Gem" nederst på siden, hvorefter dine stamdata oprettes i Naturdata, og der skabes forbindelse mellem objektet i ArealInfo og data i Naturdata. Samtidig dukker fanebladet til indtastning af de øvrige data op, så du kan fortsætte indtastningen. Fra dette punkt kan du til enhver tid afbryde din indtastning og vende tilbage på et andet tidspunkt og fortsætte.

 fladerSimpleDigi