Hvordan indtaster jeg mine besigtigelsesdata fra feltskemaet?
Først skal du indtaste stamdata (se Hvilke stamdata
er nødvendige at indtaste?) og den tilhørende
geometri (se fx Hvornår skal jeg bruge den simple
digitizer?). Derefter vil der dukke et nyt faneblad,
fx "Fane 1" frem, der indeholder de felter der skal bruges til det
pågældende feltskema. Fane 1 er opdelt i en række bokse med sin
delaktivitet angivet med blå skrift som overskrift, og inde i hver
boks er felter til de data, der hører til delaktiviteten. Du vil
også bemærke at der i øverste højre hjørne er mulighed for at
oprette en ny side, det kan være et dokumentationsfelt til en
besigtigelse, eller et prøvefelt til en overvågningsstation, Se
under "Opret dokumentationsfelt".


Naturtype.
- Naturtype: Du har allerede valgt det rigtige skema til
hovednaturtypen, det er derfor udfyldt.
- Dækning: svarer til Arealandel i pct. Hele arealet (100%) er
angivet som default. Du har mulighed for at ændre på pct.
angivelsen hvis det ikke er hele arealet der omfattes af den
pågældende registrering.
Info.
- Grundighed: Her skal du skrive "Kikkert", "Ekstensiv" eller
"Intensiv".
- Estimeret naturtilstand (I-V): Her er mulighed for at lade
inventøren angive sin egen personlige opfattelse af naturtilstanden
i form af én af tilstandsklasserne på fem-trinskalaen, hvor 1 er
høj, 2 er god, 3 er moderat, 4 er ringe og 5 er dårlig
naturtilstand. Muligheden kan bruges hvis der ikke foreligger
tilstrækkelige data til at beregne naturtilstanden.
A areal
- Areal andel i pct: angiv pct.andelen af det upåvirkede
areal
- Opfylder §3 krav: angiv ja eller nej om A arealet opfylder §3
krav
- Dokumentationscirkel: angiv ja hvis der foreligger
dokumentationscirkel fra A arealet. Normalt indsamles kun data fra
ét dokumentationsfelt, og det bør da lægges i A arealet.
B areal
- Areal andel i pct: angiv pct.andelen af det påvirkede
areal
- Opfylder §3 krav: angiv ja eller nej om B arealet opfylder §3
krav
- Dokumentationscirkel: angiv ja hvis der foreligger
dokumentationscirkel fra B arealet. Normalt indsamles kun data fra
ét dokumentationsfelt, og det bør da lægges i A arealet.
O areal
- Areal andel i pct: angiv pct.andelen af det uspecificerede
areal
- Opfylder §3 krav: angiv ja eller nej om O arealet opfylder §3
krav
- Dokumentationscirkel: angiv ja hvis der foreligger
dokumentationscirkel fra O arealet. Normalt indsamles aldrig
dokumentationsfelt fra O-arealet.
Noter
- Beskrivelse af arealet (fx undertyper): Tekstfelt til angivelse
af hvilke undertyper der er observeret på arealet.
- Trusler: Tekstfelt til angivelse af hvilke trusler der er
observeret på arealet.
- Andet: Tekstfelt til angivelse af andre observationer fra
arealet.

Vegetationsstruktur
- Felter med Vegetationsstruktur: her angives med 1-5 den
karakterisering af indikatoren der er iagttaget i felten.
Afgræsning og drift
- Felter med Afgræsning og drift: her angives med 1-5 den
karakterisering af indikatoren der er iagttaget i felten.
Naturtypekarakteristiske strukturer
- Positive strukturer og negative strukturer: for hver struktur
angives med 1-3 om de er "ikke tilstede", "spredt/rudimæntære"
eller "vidt udbredte".

Hydrologi og kystsikring
- Afvanding og vandindvinding / kystsikring: her angives med 1-5
den karakterisering af indikatoren der er iagttaget i felten.
Plejebehov
- Beskriv kort nuværende plejeindsats: Tekstfelt til angivelse af
den nuværende pleje.
- Følgende felter: angiver forskellige plejeindsatstyper. For de
pågældende typer angives med "ja" at en indsats er relevant.
- Det samlede omfang af behovet: Her angives med 1-3 om den
samlede indsats skønnes at være 1) mindre, 2) betydelig eller 3)
omfattende.
- Beskriv kort det aktuelle behov for yderligere indsats:
Tekstfelt til angivelse af den foreslåede plejeindsats.